Vordingborg, Møn, Sydsjælland, Lolland og Falster
Lektiebussen er din lokale rullende lektiehjælp, hvor der er fokus på det faglige løft og glæden ved at lære. Læs meget mere om Lektiebussens lektiehjælp her på siden.
Fagligt løft i dansk og engelsk
Lektiebussen fokuserer på det faglige løft inden for både dansk og engelsk. Det faglige løft kan f.eks. både bidrage til et øget selvtillidsboost og lysten til at gå i skole. I dansk fokuseres der både på læsning, stavning og skriftlighed, hvor der i engelsk fokuseres på kommunikation, selvtillid og grammatik.
Glæden ved at lære
Børn lærer ud fra forskellige forudsætninger. Jeg kan med min erfaring afdække behov og potentialer ud fra disse, så kan vi sætte ind på at styrke, lige dér hvor det er svært, og samtidig arbejde med motivation og glæden ved at lære.
Nærvær og ekstra opmærksomhed
Nærvær og opmærksomhed er Lektiebussens kerneydelse. I de rolige omgivelser – én til én – er der tid til at komme rundt om det, som er svært. Undervisningen foregår som enkeltundervisning med bøger og materialer rettet mod netop det niveau, hvor man er – og hvorfra man kan udvikle sig videre. Det er en lettelse for mange at få mulighed for at gå tilbage og samle op – og blive mødt med tekster, som kan overskues her og nu. Det er springbrættet fremad igen.
Hjælpen er i forlængelse af skole eller sfotid. Mens man stadig er frisk om eftermiddagen.
Det skal være hyggeligt
I Lektiebussen gør vi det hyggeligt: Som i en læsehule med en god stol, mini-skrivebord, og en behagelig sækkestol.
I Lektiebussen bliver man lige tanket op med en lille snack og noget at drikke undervejs.
Læsehunden Perry er altid med i bussen. Det er en meget rolig og venlig hund, og den byder dermed ind med ro og tryghed. Den er en fantastisk “ice breaker” ved ankomsten til Lektiebussen – især det første besøg. Perry er en tålmodig lytter og giver bare en afslappet stemning. Perry har bestået Egnethedstesten hos Danske Terapihunde Aps. med ‘Flot resultat’. Der har været børn, som kom i Lektiebussen og var bange for hunde. Dén opgave har vi også klaret.
Hvor kommer Lektiebussen?
Lektiebussen kommer til hjemmeadresser og holder i indkørsler, kommer til p-pladser eller holder tæt ved skoler. Herefter kan man gå tilbage i sfo, klub eller hjem og bruge sin fritid.
Pris
Prøv mit forløb på 8 gange i alt 5000,- kr. inklusiv moms. Hver lektion, 625,- kr. inkl. moms, er på 70 minutter i Lektiebussen. De 8 gange har efter hvert eneste forløb vist sig at blive til øget fremgang og glæde, som alle tager med i rygsækken fra et forløb i Lektiebussen.
Jeg har været så privilegeret og haft den store glæde at have fulgt en del videre end de 8 gange. Man kan sagtens blive hængende, og bestille fremadrettet med 4 eller 8 gange til.
Ring og hør nærmere om, hvad en lektion på 70 minutter indebærer.
Lektiebussen er på Facebook. Kig ind forbi min facebookside og hold dig opdateret med nyheder og spændende opslag fra hverdagen i Lektiebussen.